Vi havde snakket længe om at tage på ferie og valget faldt på Spanien. Vores ferie startede med at Tina kørte os i Kastrup. Der tog vi Spanair til Malaga. Efter at have hentet vores udlejningsbil kørte vi spændte til Elviria, en forstad ca. 6 kilometer fra Marbella. Der fandt vi Aases fantastiske top tunede 3 værelses lejlighed som vi havde lejet. Dagene gik hovedsalig med at slappe af hjemme samt den obligatoriske køretur ind til Marbellas hyggelige gamle bydel og havne promenade. Vi holdt Christinas 35 års fødselsdag, hyggede rigtig meget med Mads og han hyggede sig specielt med at kigge betagende på enhver palme som kunne få øje på. Det blev også til en tur ind til
Malaga – en by som er noget større end Marbella. De daglige indkøb blev for det meste gjort lokalt. Lille mads fik sig sin første tår vand. Han var også god til at time sine toilet besøg – hver gang mor og far havde sat sit til højbords var der bud efter bagagerummet på vores Honda Jazz. Søndag morgen stog vi op klokken 4 for at kunne være i lufthavnen klokken 6. Flyveren letter klokken 7:30 med kurs mod Kastrup og dagligdagens mange pligter. Og det var så den ferie ... Indtil næste gang turen går til Elviria.

